FAQ
Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål til Pladsanvisningen....
Klik på det spørgsmål, du gerne vil have svar på.
Hvordan bliver jeg skrevet op på ventelisten?
Skal jeg bruge Digital Signatur, Nem login eller kode for at kunne skrive mit barn op?
Hvornår skal jeg skrive mit barn op?
Hvordan får jeg besked fra Pladsanvisningen?
Hvornår får jeg besked om et pladstilbud?
Hvis jeg vil ændre min ansøgning/ønsker?
Hvis jeg vil ændre min behovsdato?
Hvis jeg vil ændre min prioritet?
Hvad betyder Venteliste tallet?
Tildeling af nr. på ventelisten?
Hvad er søskende fortrin?
Hvor får jeg opprioriteret mit barn?
Hvordan siger jeg ja tak til en plads?
Hvorfor er jeg nr. 8 den ene dag og nr. 10 den anden?
Hvordan fordeler Pladsanvisningen pladserne?
Kan jeg få en plads ved at ringe til rådmanden?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke får min ønskeplads?
Hvad er pladsgaranti/pasningsgaranti?
Hvorfor får jeg plads i Vester Hassing, når jeg bor i Gandrup?
Er der tidspunkter, hvor det er svært at få plads?
Hvis jeg skal bruge en hurtig plads?
Kan man få plads den 1. juli?
Hvis mit barn bliver 3 år og fortsætter i dagplejen, hvad skal jeg så betale?
Hvis mit barn bliver 3 år og fortsætter i privat pasning, hvad skal jeg så betale?
Hvis jeg vil vide hvor den kommunale dagplejer bor, hvor skal jeg så lede?
Kan jeg veksle imellem deltid og fuldtid hos min dagplejer?
Hvordan søger jeg om økonomisk friplads?
Hvor tit skal jeg ændre min indkomst?
Hvis jeg glemmer at rette min indtægt?
Skal jeg lave en ny friplads ansøgning, hvis jeg får et barn mere i pasning?
Hvordan beregnes søskende tilskud?
Hvis biologiske søskende bor på forskellige adresser?
Vælg adressen: www.pladsanvisningen-online.dk
I boksen GENVEJE skal punktet: Ansøgning om pasning benyttes.
Der starter nu en guide op, hvor du skal taste forskellige oplysninger ind. Guiden afsluttes med, at din ansøgning sendes elektronisk til Pladsanvisningen.
Ansøgningsguiden skal benyttes, og den fungerer uden adgangskode.
Nej. Når du skal skrive dit barn op til ventelisten, så kan du gøre det uden kode ved at bruge genvejen: Ansøgning om pasning.
Som udgangspunkt min. 30 dage før, du skal bruge pladsen. Men vi vil gerne have barnet skrevet op tidligere. Det vil vi gerne af hensyn til planlægning af kapacitet.
Dit barn bliver skrevet på ventelisten med sin fødselsdato som indskrivningsdato.
Inden for få dage kan du på pladsanvisningen-online.dk (via NemID) se bekræftelse på opskrivningen, som viser at vi har modtaget og godkendt din ansøgning.
Vi tilstræber at kunne give forældrene besked, hvis den fornødne kapacitet i dagplejen og institutionerne er tilstede, senest 3 mdr. før behovsdato i dagplejen og 4 mdr. i forhold til institutionerne.
Hvis jeg vil ændre min ansøgning/ønsker?
Du kan, når du er logget ind, gå ind i din gamle ansøgning og lave en ændring på ønsker.
Du kan, når du er logget ind, gå ind i din gamle ansøgning og lave en ændring på behovsdatoen.
Du kan, når du er logget ind, gå ind i din gamle ansøgning og lave en ændring på prioriteter, slette eller tilføje institutioner.
Venteliste tallet angiver, hvilket nummer dit barn har i forhold til den ønskede plads.
Eks.: 8 betyder, at der er 7 børn foran dit barn til den ønskede plads i det ønskede dagplejedistrikt. Disse børn vil før dit barn få tilbudt en ledig plads.
Placering på ventelisten afhænger af barnets alder.
Børnehaver: de ældste børn først.
Eks.: 2 børn bliver opskrevet samme dag. Barn A er 5 år og barn B er 3 år. Barn A vil rykke op på listen på grund af alder, og barn B typisk komme i den nederste del af listen.
Vuggestuer: Her vil det yngste barn være nummer 1 på ventelisten og få tilbudt plads først.
Daginstitutioner: Her vil de yngste komme først ind i vuggestuedelen og de største i børnehavedelen. Børn, som er startet i vuggestuedelen, vil automatisk overgå til børnehavedelen, når de bliver 3 år.
Dog vil opprioriterede børn og børn med søskendefortrin komme øverst på listen til såvel dagpleje som til vuggestue- og børnehaveplads.
Det betyder, at hvis man har et barn i et pasningstilbud, og en yngre søskende opfylder kriterierne til samme pasningstype, og børnene vil have min. 1 mdr. sammen i pågældende pasning, så vil den yngre søskende have fortrinsret hertil. Er der flere søskendebørn med fortrinsret, er det det ældste søskendebarn, som får tilbuddet først
Hvis dit har specielle behov f.eks. i forhold til evt. handicaps eller sociale problemer, kan dit barn evt. opprioriteres. Det er ikke Pladsanvisningen, der kan bevillige disse opprioriteringer, men et uafhængigt visitationsudvalg, som efter ansøgning vurderer de enkelte sager.
I tilbudsbrevet er der en svartalon (side 2), som skal indsendes i underskrevet tilstand til Pladsanvisningen inden 5 hverdage.
Det er fordi, barnets alder og ikke opskrivningsdatoen der er bestemmende for barnets placering på ventelisten.
Eks.: selvom man har stået på listen i lang tid, så kan der, fordi man kan opskrive sig indtil 30 dage før man skal bruge en pasning, komme et ældre barn, opprioriteret barn eller søskende til den aktuelle venteliste, som vil skubbe en ned af listen.
Når der bliver en ledig plads, så går pladsanviseren ind på ventelisten for at finde det barn, som står øverst på listen. Prioritetskriterierne er først: Opprioriteret børn, søskende fortrin og så alder.
Nej. Retningslinjerne om opprioriterede børn, søskende fortrin og alder er besluttet af byrådet. De retningslinjer støtter rådmanden selvfølgelig op om.
Sige ja tak til den plads, som er blevet tilbudt og skrive på svartalonen, at I ønsker at blive stående på ventelisten til ønskepladsen. Når der bliver en ledig plads, og det er jeres tur, så vil I få pladsen tilbudt. I kan så vælge at flytte eller sige nej tak til tilbuddet, hvis jeres barn er faldet godt til, der hvor barnet går.
Aalborg Kommune har et pasningsgaranti. Det betyder, at vi tilbyder en plads med et varsel på 30 dage. Det er ikke sikkert, at det er ønskeinstitutionen, som tilbydes, men et tilbud i forhold til det byrådet har besluttet pladsgarantiområde.
Hvis vi pt. ikke har en plads i byen, så vil vi tilbyde en plads i nærheden jf. den af byrådet besluttet pladsgaranti. Når der bliver en ledig plads i Gandrup, og man er den næste på ventelisten til pladsen, vil man få den tilbudt. Så kan man vælge at flytte sit barn.
I forårsmånederne april, maj og juni kan det være svært at få ønskepladsen, da institutionerne er fyldt op. Hvis man kommer fra dagplejen eller privat pasning, vil man have mulighed for at blive i tilbuddet indtil en plads kan tilbydes, typisk i august i forbindelse med det store skifte i institutionerne grundet skolestart.
Hvis man kan dokumentere, at man skal i arbejde eller starte på uddannelse, kan der dispenseres for 30 dages reglen.
Som udgangspunkt besætter vi ikke plader i juli. Det skyldes, at det er i ferieperioden, hvor mange institutioner har begrænset personale, er måske lukkede i en periode eller er sammen om pasning i en anden institution end den, som barnet skal starte i. Vi ønsker, at barnet får en god start på institutionsperioden, så derfor skal det være ekstra ordinær situation, hvis barnet har start den 1. juli.
Du skal betale den takst, som tilbuddet har. Dvs. der vil blive betalt dagplejetakst, så længe barnet er i dagplejetilbuddet.
Hvis mit barn bliver 3 år og fortsætter i privat pasning, hvad skal jeg så betale?
Tilskuddet, som man modtager i forbindelse med privat pasning, vil blive reduceret, når barnet bliver 3 år. Det vil betyde, at egenbetalingen typisk vil blive højere jf. den kontrakt, der er lavet mellem privat passeren og forældrene.
De kommunale dagplejere har ikke ønsket at deres privat adresser skal offentliggøres, så vi kan pt. ikke oplyse, hvor pasningstilbuddene findes.
Hvis husstandens indtægter ikke overstiger maks. beløbet 485.500,- kr. i 2012, så kan man søge om økonomisk friplads. Hvis de er enlig forsørger udløser det et ekstra fradrag på 54.684,- kr.
Du kan, når du er logget ind, via guiden ansøgning/ændring af økonomisk friplads indtaste de oplysninger, som er gældende for husstanden.
Økonomiske fripladser kan kun søges med virkning fremadrettet.
Det skal du hver gang, der sker ændringer i husstandens indtægter.
Eks.:
- En samlever flytter ind/ud af husstanden.
- En person i husstanden kommer i arbejde eller bliver fyret.
- Der bliver udbetalt bonusser, som vil påvirke det beløb man har oplyst som årsindtægt.
- Der sker en lønstigning, som påvirker årsindtægten.
Ændringer skal indtastes som indlogget på Pladsanvisningen-online.dk
Der laves en efterretningsberegning, hvor vi samligner den indtægt du har oplyst, sammen med oplysninger fra SKAT. Det betyder nogle gange en stor regning, som skal betales med kort varsel. Hvis den ikke betales, vil det betyde modregning i børne- og familieydelserne, rykkergebyr og evt. inkasso.
Nej. hvis du har oplyst husstandens indtægter, og de er uændrede, så vil den nye regning automatisk blive beregnet efter de oplysninger, vi kender.
Søkende tilskud beregnes ud fra de børn, som har en fælles adresse, det være sig biologiske søskende og sammenbragte børn. Det dyreste barn betaler fuld pris og de efterfølgende børn ½ pris.
Reglerne betragter ikke børnene som søskende i forhold til søskende tilskud, når de bor på forskellige adresser. Ej heller hvis de i tilfælde af forældrenes skilsmisse bor en uge hvert sted, så er det den adresse, de er tilmeldt folkeregisteret, der evt. kan udløse et tilskud.
Senest opdateret den 21. marts 2012